Fødderne skal bære os gennem livet, men mange af os gengælder føddernes trofasthed med forglemmelse. Det er forkert, for problemer med fødderne kan være årsagen til smerter i nakke, ryg, lænd, hofter og knæ.
Har du problemer med fødderne – eller ønsker du bare at passe godt på dem? Så kan du have glæde af at besøge en statsautoriseret fodterapeut.
Nedenfor kan du læse om de problemer vi hos Fodterapi-Frederiksberg ofte støder på og hjælper med at afhjælpe smerter og gener.
1.2 HÆLSPORE – facitis plantaris
3. FORFODEN – nedsunket forfod
7. ARVÆR EFTER RADUIM BEHANDLET VORDE
1. Smerter i hælen
Hælen er det punkt på foden, som sættes først i underlaget ved gang og løb. Den indeholder også den største knogle i foden, som bl.a. understøttes af en “fedtpude” der tilsammen danner det vi kender som hælen.
1.1 Hælrevner
Hælrevner er revneformede åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform. Revnernes øverste kanter er hårde og kan nogle gange brede sig så dybt ind i hudens levende lag, at de bløder. Det kan være temmelig smertefuldt.
ÅRSAG: Skyldes ofte skoene. Fx træsko eller andre sko med ringe stød-absorbering. De kan være kendetegnede ved IKKE at have en fast hælkappe. Når der ikke er fast hælkappe så slipper hælen skosålen for hvert skridt og det giver et lille stød til hælen, når foden sættes i. Stød og gnidningsmodstand kan give hård hud og hælrevner. Nogle træder meget hårdt ned på hælene når de går – det kan også give hælrevner, ligesom overvægt også er en indikator. Er der ingen hård hud, men kun revner, så skyldes det ofte meget tør hud.
BEHANDLING: Fodterapeuten fjerner den hårde hud, så revnerne kan hele op. Fodterapeuten vejleder dig, så du kan forebygge, at der kommer hælrevner igen. Nogle gange kan man have gavn af et stødabsorberende indlæg. Dette kan du købe ved din fodterapeut. Du kan selv forebygge ved at bruge ordentligt fodtøj og creme dagligt, med god kvalitetscreme.
1.2 Hælspore – Fascitis plantaris
En hælspore er en lille knogletilvækst på hælen, og der er mange forskellige holdninger til, hvordan man behandler hælsporer. Hælsporer kan vise sig ved, at man får smerter under hælen og kan kun konstateres ved røntgenfotografering.
ÅRSAG: hælspore kan skyldes mange ting, og der eksisterer mange forskellige syn på, hvorfor de opstår. Blandt andet overbelastninger af muskulaturen, det vil sige fejlbelastninger grundet fejlstillinger i foden, der medfører forkert muskelbrug og hermed overbelastning i blandt andet hælregionen. Det er ofte mennesker, der går meget på arbejdet, Dyrker løb som motion mv. som får smerter. Hælspore kommer efter lang tids overbelastning af foden – ofte i fodtøj der ikke er velegnet. Fx kan løbesko have mistet deres stødabsorption, eller man kan have brugt sko med for tynde og hårde såler til et arbejde, hvor man har gået meget.
BEHANDLING: Afhænger af årsagen til hælsmerterne ? Et stødabsorberende hælindlæg, med speciel aflastning af hælsporen, vil lindre generne. Indlægget kan flyttes fra sko til sko og skal benyttes i alle de sko, man går med i løbet af dagen (også hjemmeskoene). I andre tilfælde er det løsningen at rette op på fejlstillingen, så foden ikke bliver overbelastet. Det kan også være nødvendigt at skifte fodtøjet ud, idet en lidt kraftig stødabsorberende sål kan virke forebyggende.
1.3 Hård hud på hælene
Hård hud opstår som en reaktion på en belastning, der er større end hudens forhold er beregnet til. Huden og det underliggende væv er konstrueret til at modstå visse påvirkninger så som at blive trådt på, modvirke betændelser, tage imod stød og virke som støddæmper ved gang, løb og spring.
ÅRSAG: Overbelastning af huden på hælen er den væsentligste årsag til dannelsen af hård hud. Dette kan skyldes en nedsat tykkelse af stødabsorberende væv på hælene, en tung gang eller gang på et hårdt underlag (betongulv), overvægt eller tungt arbejde, benyttelsen af træsko eller sko med en tynd, hård sål (lædersåler) og tør hud. Den hårde hud øger risikoen for revner i hælen, se ovenfor.
BEHANDLING OG FOREBYGGELSE: Ved hård hud på hælene bør man søge behandling hos en statsaut. fodterapeut. Det er ikke tilrådeligt selv at slibe den hårde hud, da det kan skabe irritation i huden med det resultat, at huden fortykker sig yderligere. Desuden skal man gennemgå sit fodtøj og undersøge dets såler. Det anbefales at benytte fodtøj med en lidt kraftig sål af et stødabsorberende materiale samt fast hælkappe. Træsko bør helt undgås. I særlige tilfælde kan fodterapeuten fremstille et stødabsorberende hælindlæg.
2. Negle
2.1 Nedgroede negle
er kendetegnet ved smerter i og omkring neglefalsen. Huden kan blive varm, rød, hævet og der kan forekomme betændelse.
ÅRSAGER: For spidse sko kan forårsage nedgroede negle, fordi de trykker tæerne og dermed også neglene ind imod hinanden. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der.
Forkert klipning af neglene kan også. Hvis neglene bliver klippet ned i siderne, eller man “river” neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.
BEHANDLING: En neglebøjle kan rette neglen op og den lindrer oftest symptomerne med det samme. Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør som regel ikke ondt, og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen. Neglebøjlen tilrettes med jævne mellemrum, indtil neglen har fundet sin naturlige form – i hele neglens længde. Det er også vigtigt, at neglelejet, der var presset sammen under den nedgroede negl, tilpasser sig neglens nye form.
FOREBYGGELSE: For at bevare et godt resultat, er korrekt negleklipning og brug af rummeligt og “fodvenligt” fodtøj vigtigt. Fodterapeuten giver individuel vejledning under behandlingsforløbet.
Med en henvisning fra egen læge til neglebøjlebehandling (ortonyxi) hos fodterapeut, yder den offentlige sygesikring tilskud til et begrænset antal behandlinger.
Medlemmer af sygeforsikringen “danmark” – gruppe 1 og 2 – får tilskud til ortonyxi.
Ømhed er ikke altid lig en nedgroet negl
Når der kommer ligtorne under neglene, skyldes det som regel fodtøj, der er for smalt over forfoden eller for lav tåhøjde på skoen. Det kan selvfølgelig også være et tegn på, at neglen er ved at gro ned.
Ligtorne i neglesiderne kan i princippet opstå ved alle tæerne, men de forekommer hyppigst ved storetåen.
2.2 Fortykkede negle
En fortykket negl kendetegnes oftest ved brune, gule og/eller hvide striber i neglens længderetning. Neglen kan virke lidt porøs – især på undersiden.
ÅRSAGER: Tryk/slag. Fx hvis man på et eller andet tidspunkt har tabt noget ned over, sparket imod med eller på anden måde skadet sin tånegl. Neglelejet er så blevet ødelagt og neglen fortykker.
BEHANDLING: Fodterapeuten kan oftest slibe neglen til normal tykkelse.
Svamp
Vi har alle en masse naturligt forekomne svampe på kroppen, men hvis vi giver dem de rette betingelser, bliver de til gene for os.
ÅRSAG: Svamp i neglene opstår ofte i forlængelse af, at man har svamp i huden mellem tæerne og under foden.
BEHANDLING: Kun en undersøgelse hos lægen eller hudlægen kan afgøre, om der er tale om svamp. Svamp i neglene behandles mest effektivt med receptpligtig medicin, men der kan forekomme tilfælde, hvor behandlingen ikke hjælper. Medicinen kan have bivirkninger, så det er vigtigt at drøfte problemet med lægen, inden behandlingen påbegyndes.
Psoriasis kan også give fortykkede negle. Også patienter, der ikke har Psoriasis i udbrud, kan have psoriasis i neglene. Fodterapeuten kan slibe neglene ned, men ikke altid helt til normal tykkelse, da der kan være nerver og blodkar, der er trukket op igennem neglen.
3. Forfoden
Nedsunken forfod. Vi kender alle udtrykket “nedsunken forfod” eller “nedsunken fodrodsknogle”. Der er tale om én og samme lidelse, hvor fodens lange mellemfodsknogler ændrer stilling. Fra naturens hånd er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis denne bue ikke er tilstede, bliver afsættet mere hårdt og går direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne. Derved bliver trykket, fra knoglerne ned på huden og underlaget, voldsomt meget større.
Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den sidder som en hård plade under hvert ledhoved. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af et tyndt lag væv, dannes der ligtorne. Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller en nål og kan være yderst smertefuldt.
ÅRSAGER: Der kan være flere årsager til en nedsunken forfod.
Gravide kvinder vil i en periode være meget overvægtige i forhold til deres normalvægt, hvilket øger belastningen på foden.
Overvægt i al almindelighed medfører øget belastning af forfoden.
Tungt arbejde øger ligeledes belastningen på foden og forfoden i særdeleshed.
Brugen af sko med høje hæle gør, at hele kropsvægten kommer til at hvile på forfoden, hvilket den slet ikke er beregnet til.
Disse belastninger kan medføre, at forfodens muskulatur og sener forlænges, hvorved de ikke længere er stramme nok til at opretholde forfodens tværbue.
Ved en nedsunken forfod har fodtøjet stor betydning, idet et snævert fodtøj hindrer fodens muskler i at arbejde normalt. Desuden vil en høj hæl medføre et stærkt forøget tryk hen over forfoden, hvilket vil modarbejde eventuelle fodøvelsers virkning. Det samme sker ved brugen af fodtøj med en meget hård sål, som for eksempel i træsko. Det er vigtigt, at forfoden kan arbejde naturligt og frit under gang og løb.
BEHANDLING OG FOREBYGGELSE: Da den lille tværgående bue dannes ved hjælp af små muskler og sener i foden, er det meget svært at genoptræne. Man har ingen bevidst kontakt til de enkelte små muskler, og kan derfor ikke træne dem op enkeltvis. Fodterapeuten kan dog vejlede om forskellige øvelser, således at man kan bibeholde og endda styrke forfodens muskulatur. Nogle er tillige af den mening, at hvis man laver øvelserne ihærdigt nok, kan man til en vis grad gendanne tværbuen.
Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne ved en nedsunken forfod ved hjælp af en fodbehandling, hvor den hårde hud og ligtornene fjernes. Men hvis denne behandling er den eneste der modtages, vil det fortsatte tryk fra de nedsunkne fodrodsknogler medføre, at den hårde hud og ligtornene gendannes efter kort tid.
Ønskes der et bedre og længerevarende resultat, skal fodbehandlingen følges op af et aflastende indlæg. Fodterapeuten er uddannet til at fremstille et sådant indlæg efter individuelle målinger. Dette sker efter aftale og i samråd med borgeren. Fodterapeuten benytter forskellige materialer og fremstillingsmetoder afhængig af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.
4. Anklerne
Anklen er fra naturens hånd et meget stabilt led, der kan tåle kolossale belastninger uden problemer. Nogle mennesker har dog så løse ledbånd, at denne stabilitet er svækket. Dette medfører, at disse “hypermobile” mennesker ofte vrikker over i ankelleddet. Disse hyppige vrid i leddet medfører yderligere løshed i ankelleddet og man er således fanget i en ond cirkel.
Problemet med løse ankelled kan også opstå af andre årsager, blandt andet hvis man kommer ud for en alvorlig ledskade i forbindelse med sport eller arbejde, eller hvis man vrikker over som følge af højhælede sko, træsko eller andet.
For at modvirke det løse led, bør man anskaffe fodtøj, der kan stabilisere foden og modvirke, at man vrikker over i ankelleddet. Et stabiliserende indlæg kan evt. være nyttigt. Fodterapeuten kan være behjælpelig med vejledning om korrekte sko samt fremstilling af indlæg.
Modsat løse ledbånd kan der i ganske særlige tilfælde opstå nedsat bevægelighed i ankelleddet. Her sker det modsatte, nemlig at ledbåndene bliver for stramme og leddet “låses” fast indenfor et ganske lille bevægelsesområde. Hvis man i den situation kommer til at overbelaste leddet, kan det medføre store smerter. Også her kan et indlæg være på sin plads, således at man modvirker for store bevægelser i leddet. Fodterapeuten kan vejlede om forskellige fodøvelser, der kan afhjælpe problemet helt eller delvist.
5. Tæerne
5.1 Storetåen
Skæv/Indadbøjet Storetå. Hos nogle bøjer storetåen ind mod 2. tåen. Dette medfører ofte en knyst på siden af foden. Det er en tilstand, som tit giver problemer i form af hård hud og ligtorne på knysten, samt en nedgroet negl på storetåen.
ÅRSAG: Fodtøj. Hos nogle mennesker opstår tilstanden lettere end hos andre, men uanset hvor hurtigt eller langsomt tilstanden opstår, så skyldes det fodtøjet, der er for spidst i snuden.
Indadbøjet storetå er en tilstand, som ofte hænger sammen med nedsunken forfod.
BEHANDLING: Fodterapeuten kan behandle den hårde hud, ligtornene og neglen samt fremstille aflastninger, så tåen kommer ud på plads – hvis den er mobil. Ved en mobil indadbøjet storetå ses ofte gode resultater med hyppige og vedvarende fodøvelser.
Hvis knysten giver meget store gener, kan den opereres.
Behandlingerne er dog kun effektive, hvis der samtidig ses kritisk på det benyttede fodtøj. Fodterapeuten kan vejlede i fodøvelser, der får tåens muskler til at arbejde effektivt igen.
5.2 Hammertæer
Hammertæer er når tæerne bøjer sammen i det midterste led, således at leddet bøjer opad.
ÅRSAGER: Hammertæer opstår ofte i forbindelse med, at man bruger sko uden fast hælkappe, hvorved man bliver nødt til at krumme tæerne for at holde skoene på. Denne krumning bliver efterhånden permanent. Også sko med en hælrem gør, at man krummer tæerne, fordi skoen ikke er stabil nok.
En anden årsag er, at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og da man hyppigst måler skoens længde efter storetåen, ja så må 2. tåen altså bøje sig.
Til at begynde med er hammertåen mobil – dvs. at man kan strække den ud med fingrene. Hvis man ikke gør noget ved tilstanden på dette stadie, vil tåen med tiden blive stiv og der kan opstå en del gener. Hammertæer kan også være en følge af nedsunken forfod.
BEHANDLING: Det vigtigste er at skifte de sko ud, der er årsag til problemet. Hvis du har en hammertå der er mobil, kan du hver dag sørge for at strække tåen ud. Det kan du gøre med fingrene. Du kan også sætte hælen på den modsatte fod forsigtigt ned på leddet. Dette gøres bedst siddende.
Hvis tåen er blevet stiv og du har gener af den, så kan den i yderste konsekvens opereres af en ortopædkirurg.
GENER: Ovenpå leddet kan der opstå hård hud og ligtorne, hvilket skyldes, at leddet presses op mod skoens overlæder.
Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.
Hård hud opstår, når et fremspringende punkt på foden vedvarende udsættes for tryk eller gnidning.
Neglen kan fortykke. Det kan skyldes at neglen rammer jorden under gang eller at neglen presses mod skoen. Det deraf kommende tryk fortykker neglen.
Der kan komme hård hud og ligtorne på spidsen af tåen, fordi den går ned i jorden i stedet for at pege ligeud.
Fodterapeuten kan fremstille forskellige aflastninger, så tåen, alt efter stivhed, rettes ud eller aflastes. Desuden kan fodterapeuten fjerne hård hud og ligtorne, men man skal være klar over, at så længe årsagen ikke fjernes, så vil den hårde hud og ligtorne komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne, for at man kan få det bedre i tæerne.
5.3 Ligtorne mellem tæerne
Der kan opstå ligtorne mellem tæerne, og disse kan forekomme uanset tæernes udseende. Da tæerne ligger tæt sammen, opstår der øget varme og fugt mellem tæerne. Ligtornen ligner derfor ikke en sædvanlig ligtorn, men vil ofte være blød og sej i konsistensen med en let hvid kant omkring et mørkere område. Deraf navnet “blød ligtorn”.
Ligtornen mellem tæerne er grundlæggende ikke anderledes end en almindelig hård ligtorn, og kan også have et lag af hård hud ovenpå.
ÅRSAG: Ligtornen opstår som et resultat af tryk på den pågældende tå. Trykket skyldes oftest for snævert fodtøj, der medfører, at tæernes knogler presses mod hinanden. Den bløde ligtorn opstår sædvanligvis hvor tåknoglernes led-hoveder ligger overfor hinanden, hvorved trykket mellem tæerne forøges.
Behandling og forebyggelse:
Fodterapeuten kan fjerne ligtornen. For at løse problemet på længere sigt, bør man anvende fodtøj med en større bredde over tæerne, hvilket fodterapeuten gerne vejleder om. For at modvirke at ligtornen gendannes, kan fodterapeuten tillige fremstille en aflastning til tåmellemrummet, så trykket fjernes fra det pågældende sted.
5.4 Hård hud og ligtorne på lilletæerne
Ligtorne er hård hud, der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De forekommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.
Hård hud opstår, når et lidt større sted vedvarende udsættes for tryk eller friktion.
ÅRSAG: For smalle sko.
BEHANDLING: Sko med større bredde. Fodterapeuten kan fjerne den hårde hud og ligtorne, men man skal være klar over, at så længe årsagen ikke fjernes, vil den hårde hud og ligtorne komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne. Først da vil man få det bedre i tæerne.
Den hårde hud og ligtornene opstår ikke, fordi du en sjælden gang har de spidse sko på til en fest, men opstår ved vedvarede brug af sko, der er for smalle.
6. Oversiden af foden
Nogle mennesker kan opleve gener i fodens vrist. Årsagen kan være de omtalte “træskoknuder”. En anden årsag til gener ovenpå foden kan være nedsat bevægelighed – eller stivhed i mellemfods-knoglerne. Det medfører ofte en generende overbelastning når man bevæger sig fremad, idet der da sker en bøjning opad i mellemfoden. Kan mellemfoden ikke bevæge sig i fornødent omfang, “klemmer” det i leddene, og der opstår gener. Her kan det være en fordel, at gå i fodtøj med en lidt stiv sål som til en vis grad modvirker, at man bøjer i mellemfoden. Derved lettes den fremadskridende bevægelse i gangmønsteret.
ÅRSAG: Dette er en reaktion på en overbelastning, der er forårsaget af fodtøj. Især træsko (heraf navnet) er årsag til disse knogletilvækster. Personer med en høj svang vil, når de går i træsko, presse oversiden af foden eller vristen meget hårdt op imod overlæderet. Det samme kan gøre sig gældende ved sko, der strammer over vristen eller, hvor kanten af skoen, det pågældende sted, er meget hård.
Igen ser man kroppen reagere mod for stor en belastning med en fortykkelse. I dette tilfælde er der dog tale om en fortykkelse af knogle eller bindevæv, der danner disse knuder oven på foden.
BEHANDLING: Der er kun ét at gøre og det er at tage hensyn til problemet, når der købes nyt fodtøj. I ganske ekstreme tilfælde kan der anbefales et kirurgisk indgreb.
“Træskoknuder”
Hos ganske mange mennesker opstår der en “knude” på oversiden af foden, oftest over storetåens eller andentåens mellemfodsknogle.
7. Arvæv
I perioden fra 1930 til 1977 blev fodvorter behandlet med radium- eller røntgenbestråling.
Har du gennemgået ovenstående og efterfølgende fået generende arvæv, så er du berettiget til tilskud (50%), ved behandling af dette arvæv, hos en fodterapeut. Du kan også få tilskud til aflastende indlægssåler, hvis det er nødvendigt.
For at få tilskud skal du medbringe en henvisning fra egen læge.
8. Gigt
Gigt kan opstå i led, knogler, muskler og bindevæv.
Symptomerne er forskellige, men fælles for de fleste er, at de gør ondt og nedsætter bevægeligheden. Det kan gøre det svært at pleje fødderne selv.På fødderne kan der bl.a. opstå knyster, fejlstillede ( # se note) tæer og gigtknuder. Dette kan bl.a. give hård hud, ligtorne og negle der enten fortykker eller bliver nedgroede.En statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe med fodbehandlingen samt fremstille aflastninger til knyster og fejlstillede tæer. Derudover kan fodterapeuten fremstille indlægssåler, der kan aflaste den gigtplagede fod.Når der er gigt i fødderne, er det meget normalt at fødderne forandrer sig. Nogle gange hurtigt, andre gange langsomt. Derfor er det vigtigt at komme regelmæssigt til fodbehandling hos en statsautoriseret fodterapeut. På den måde kan de fleste gener forebygges.Lider du af svær leddegigt, kan du fra 1. oktober 2007 få tilskud til behandling hos Fodterapi-Frederiksberg og andre statsaut. fodterapeuter og fra “danmark”, hvis du er medlem. Kontakt lægen for en henvisning.
Fejlstilling er en tilstand, hvor den normale anatomi (knogler og muskulatur) er ændret. Dette kan være en medfødt tilstand eller optræde senere i livet pga. ydre påvirkninger.
9. Sclerodemi
Denne sygdom er særlig karakteriseret af en sammentrækning af senerne. Når dette sker i foden, bliver senerne hårde og der er stor sandsynlighed for, at der opstår hård hud og ligtorne. Også fingrene krummer og kan derfor gøre det svært at klippe tåneglene. Fodterapeuten kan hjælpe med at fjerne den hårde hud og ligtorne samt lave bløde indlægssåler og aflastninger til tæerne.
10. Psoriasis
Psoriasis er en hudsygdom, der kan angribe fødder og hænder. Når det sker, ses det både under fødderne og i neglene.
Sidder det i neglene, kan de blive mere eller mindre fortykkede. Denne fortykkelse kan være meget generende. Fodterapeuten kan slibe og tilrette neglene, så de ikke trykker og generer.
Under fødderne kan huden blive fortykket og skællende. Ofte kan hælene også danne revner. Her kan fodterapeuten hjælpe med at fjerne den overskydende hud, således at salverne/cremen hjælper mere effektivt.
11. Åreforkalkning
Åreforkalkning kan give problemer med ben og fødder. Åreforkalkningen gør, at fødderne ikke får den “ernæring” som de bør have. Derfor forsvinder en del af det fedtvæv, der sidder lige under huden.
Både på benene og under fødderne. Dette gør, at det kan komme til at gøre ondt, når du går, fordi du ikke har det beskyttende fedtlag mellem knoglerne og huden.
Derudover forsvinder hårene på benene og tæerne, huden bliver tyndere og mere tør.
Fodterapeuten kan hjælpe med en blød aflastende indlægssål samt evt. småaflastninger til tæerne.
Fødder og ben bør smøres ind i creme dagligt for at holde huden blød og smidig, så sår undgås.
12. Åreknuder
Når årene i benene danner knuder, kan det give problemer som uro eller hævede ben. Når benene er hævede, har de ofte tendens til at blive tørre. Det er derfor vigtigt at bruge creme, så huden holdes blød og smidig og risikoen for sår mindskes. Tal med lægen om behandlingsmuligheder. Fodterapeuten kan hjælpe med fodøvelser der kan afhjælpe generne.
13. Diabetes
Diabetes kan både være insulinkrævende og ikke – insulinkrævende. Ved begge typer er der risiko for følgesygdomme i fødderne.
Følgesygdomme i fødderne kan være føleforstyrrelser. Du kan f.eks. blive “over-følsom”, hvilket vil sige, at du mærker selv den mindste lille ting. Nogle gange kan det være ret smertefuldt f.eks. at have bestemte sko på, tage strømper på eller når andre rører fødderne. Du kan også få nedsat følesans eller helt miste følesansen. Dette sker meget hyppigt. Derfor er et af fodterapeuternes råd:
Ryst skoene inden du tager dem på og mærk med jævne mellemrum efter inden i skoene, om der er sømme eller kanter (søm) der kan genere.
En tredje ting, der hyppigt forekommer, er nedsat blodtilførsel – – kaldet åreforkalkning. Har du åreforkalkning og manglende følesans, kan der meget let opstå sår. Disse sår har ofte svært ved at hele op.
Her er nogle råd om den daglige omsorg af fødderne, når du har diabetes: SE EFTER trykmærker, rødme, revner, sår, hård hud og ligtorne. Klik på billederne for yderligere forklaringer:
BARE FØDDER er dejligt, men gå ikke barfodet hvor som helst.
Uanset hvilken type diabetes du lider af, så har du ret til tilskud til behandling hos Fodterapi-Frederiksberg. Du skal blot medbringe en henvisning fra egen læge ved første konsultation.
14. Fodvorter
ÅRSAG: Vorter skyldes en virusinfektion i huden HumanPapilomaVirus, som medfører hudforandringer. Vorten kan blive øm særligt ved tryk fra siden. Vorter er hyppige og godartede. Vorter smitter ved direkte berøring og indirekte kontakt, fx i svømmehaller og omklædningsrum. Smitten sker sandsynligvis, hvis man har små skader i huden (fx hvis huden er meget tør/skællende, eller hvis det øverste hudlag er opløst af fugt/vand). Vorter er typisk nemme at opdage. De kan være tynde, flade, knudeligende eller kuppelformede. Man kan typisk se små sorte prikker i vorten. Ser man godt efter, kan man se, hvordan hudfugerne viger uden om vorten.
BEHANDLING: af fodvorter kan ske med håndkøbspræparater, der alle har til formål at ødelægge huden, hvori vortevirus findes.
Du kan få behandlet dine fodvorter hod Fodterapi-Frederiksberg med Verrutop®. Verrutop® er ikke et håndkøbspræparat og behandlingen må kun udføres af praksiserende læger, hudlæger eller statsautoriseret fodterapeuter. Verrutop® består af en rækkende ætsende væsker og zink. Behandlingen gentages med et interval på 7 – 14 dage. 2-4 gange. Behandlingen er mindre smertefuld end frysning og er derfor velegnet til behandling af vorter hos børn. Ved behandling af fodvorter hos os på klinikken er der 100 % egenbetaling. Fordelen ved at blive behandlet på en privatklinik er, at du her kan vælge den mindre smertefulde behandling med Verrutop®, samt kun skal regne med 5-10 behandlinger hvor du skal gå kontinuerligt og længe ved en hudlæge.