Produkter

Gavekort

Giv et gavekort til en du holder af, gavekortet pakkes flot i cellofanpose med Cremeprøve eller andet lækkert.

Vi forhandler et mindre udvalg af lækre produkter.

Vi har indkøbt lækre cremer og strømper hjem som du kan købe. cremerne er virkningsfulde effektive og af fantastisk kvalitet, det er de eneste vi vil anbefale du bruger på dine fødder.

Flexitol

Flexitol Heel Balm er en hælbalsam beregnet til behandling af tør, revnet hud og fødder. Flexitol Heel Balm er en effektiv formulering med 25 % urea samt andre hudplejende indholdsstoffer, der trænger dybt ind i huden og giver intens fugt. Vi anbefaler balmen til alle med tør og revnet hud på hæle og fødder. Balmen kan anvendes af diabetikere som forebyggelse og behandling af komplikationer forbundet med diabetiske fødder. Heel Balm Balmen påføres 1-2 gange dagilgt på det berørte område – morgen og aften. Brug ca. 1-2 cm balm og gnid det forsigtig ind i huden. Tips og gode råd Når huden er helet op, kan du med fordel anvende Flexitol Moisturising Foot Cream for at vedligeholde fodens hud bedst muligt.flexitol-heel-balm-25-56-g_218555

Flexitol Foot Cream en fodcreme som er beriget med vitamin E og 10 % urea, en nærende og meget koncentreret base, der blødgør og fugter meget tør hud. Cremen er hurtigt absorberende og mild og yderst velegnet til personer, som har tilbøjelighed til meget tørre fødder og ben. Cremen kan med fordel anvendes som opfølgende pleje efter brug af Flexitol Heel Balm. Flexitol Moisturising Foot Cream holder huden glat, silkeblød og intenst næret, og hjælper huden til at genoprette hudens naturlige udseende. er også dejlig på hænderne.

Hvad gør Flexitol så effektivt?

Alle produkter indeholder urea, der findes naturligt i huden og hjælper med at bevare fugtigheden ved at øge vandoptagelsen fra dermis, som er det hudlag der findes lige under overhuden. Hos de mennesker, hvor huden mangler den naturlig fugtighedsbevarende evne, kan et produkt, der indeholder urea, bruges til at kopiere og genskabe fugtgivningsprocessen.

  • Forbedrer hudens evne til at fastholde vand
  • Reducerer hudens tab af vand
  • Øger den mængde vand, som huden kan tilbageholde

Allpresan

Allpresan® DET FÅES IKKE BEDRE!  En super effektiv og  moderne hudplejeserie, bygget på den nyeste viden og produceret efter højeste kvalitetskrav. Produkterne er udviklet og forbedres løbende via samarbejde med diabetiker team, fodterapeuter, hudlæger og andre fagfolk. Sunde Fødder Er Velplejede Fødder!

Egenskaber:

  • Ingen forstyrrelse af hudens normale funktioner
  • Behagelig og nem at påføre, silkeblød formel
  • Trækker straks ind i huden
  • Efterlader ingen fedtet hinde
  • Drøj i brug – en lille mængde er effektiv
  • Indeholder ikke konserveringsmidler eller parfume
  • Kan anvendes over hele kroppen
  • Vi fører et stort udvalg af sortimentet så der er cremer til forskellige hud og behov: tør og skællende hud, hård hud, forhornet hud, hælrevner, varme og svedige fødder, fødder med tendens til svamp, negleolie til negle med tendens til svamp.

FUNGHI CLEAR

Fodsvamp og neglesvamp er et udbredt og stigende problem i samfundet. Fodsvamp (tinea pedis) er almindeligt blandt unge og voksne og rammer især personer, der dyrker meget sport, mens neglesvamp (onykomykose) er mere almindeligt hos ældre mennesker og anslås at ramme omkring 4,3 % af befolkningen. Både fodsvamp og neglesvamp forårsages af dermatofytter (trådsvampe), oftest arten Trichophyton rubrum, og neglesvamp er normalt resultatet af ubehandlet fodsvamp eller negle, der er blevet klemt eller beskadiget.

FunghiClear® – indeholder kun naturlige, aktive indholdsstoffer

• FunghiClear® er en antifungal (svampehæmmende) spray, medicinsk udstyr i klasse 1, til behandling og forebyggelse af fod- og neglesvamp.

• FunghiClear® er en effektiv, nem og sikker spray, som kan anvendes på tånegle, fødder og i sko for at fjerne og forebygge fod- og neglesvamp.

• FunghiClear® indeholder kun naturlige, aktive indholdsstoffer, som eliminerer og forebygger svampeinfektion. Desuden har de naturlige indholdsstoffer en behagelig duft.

• FunghiClear® er det naturlige valg mod fod- og neglesvamp. produktet sælges i klinikken til vejledende udsalgspris kr. 349,-

Smukke fødder – med Vinylux polish

720x440_vinylux3Sig farvel til traditionel neglelak med lang tørretid, som alligevel skaller af efter en dag eller to.
Sig goddag til ultimativt holdbart og tidsbesparende modetilbehør med den nye vinylux neglelak, som gør det muligt for kvinder at holde neglene smukke og blanke længe, ca. 7 dage på hænderne og ca. 6 uger på fødderne.

Vinylux er nomineret til blogger’s choise award ved danish beauty award 2015.

Strømper til fly og støtte.

Vi fører et mindre udvalg af fly-støtte strømper, både i uld, syntetisk og tynde nylon. fra kr 140,-